Drømme – en tolkningsmodel

Drømme tager mange forskellige former og det må arbejdet med dem derfor også. På den baggrund har jeg forsøgt at skitsere en tolkningsmodel, som kan hjælpe forståelsesprocessen. Som det fremgår af figuren er modellens centrum i sagens natur et billede, en fantasi eller en drøm. Med dette billede eller denne drøm kan man så gøre forskelligt og det skulle så gerne bringe én videre. Nogle retninger vil være mere nyttige at gå i end andre, men det er min erfaring, at bare det, at man gør noget, har afgørende betydning. Bare det, at man aktivt forholder sig til drømmene, har en afgørende indvirkning på éns psykiske velbefindende.

Før vi ser nærmere på modellen, er det vigtigt at være opmærksom på, at drømme – ganske som alle andre naturfænomener – har en vis ukrænkelighed over sig. Enhver drøm er unik, fortjener respekt og må tages alvorligt på dens egne præmisser. At øve vold på en drøm er i sidste ende at øve vold på sig selv. Derfor må man holde i mente, at en tolkningsmodel er og bliver en model. Den kan måske inspirere og give overblik, men ganske som et luftfoto er det lident relevant, hvis man interesserer sig for detaljer. Og det er netop hvad man må, når man arbejder med sig selv. Drømmene kommenterer altid ens konkrete liv og levned og derfor kan man ikke tage sig selv alvorligt ved at abstrahere sig ud af problemerne. Hertil kommer, at en drøm sjældent har én bestemt eller “rigtig” tolkning. Drømme er mange-tydige og det er en charme, som man ikke skal tage fra dem. Hvis man vil have en entydig facitliste på, hvad drømme betyder, kan man være sikker på, at man kvæler drømmens naturlige spontanitet og kreativitet. Og dermed går nogle af de væsentlige ressourcer, som drømmen kan byde på, tabt.

Drømme - en tolkningsmodel

Modellen tager udgangspunkt i, at man arbejder alene med sig selv eller sammen med en eller få andre. Midlet er primært dialog, enten med sig selv eller en anden. Modellen kan så inspirere til, hvad denne dialog kan handle om. Med dette sagt at der er mange muligheder for at bearbejde drømme som ligger udenfor eller ved siden af denne model: tegning, psykodrama, etc.

Opmærksomhed

Første skridt er at vie drømmene opmærksomhed. Hvis man ikke viser sine drømme opmærksomhed, kan man selvsagt ikke arbejde med dem. Det kan her være nyttigt at indøve et ritual: Om aftenen, lige inden man lægger sig til at sove, skal man bede sig selv om at kunne huske sine drømme i en form, som er let at huske og skrive ned. Alene denne manøvre vil på kort tid øge antallet af huskede drømme, forudsat at man faktisk prøver at være opmærksom på dem om morgenen. Det er vigtigt at udvise en vis disciplin med hensyn til at skrive drømme ned – det er slet og ret en måde at tage sig selv og sine drømme alvorligt.

Som allerede nævnt vil bare det at vie sine drømme opmærksomhed have en virkning på ens psykiske stofskifte. Man behøver som sådan ikke at forstå eller tolke for at der sker noget. Opmærksomhed er og bliver den basale teknik, som udgør fundamentet for det videre arbejde. Uden tilstrækkelig opmærksomhed kan analyser og tolkning let blive en blindgyde. Man farer vild i ord, man ikke selv forstår, istedet for at prøve at være opmærksom overfor, hvad det ubevidste prøver at vise én i drømmene.

Udvikling

Ved at vie sine drømme opmærksomhed vil der ske en udvikling. Alene opmærksomheden i sig selv vil kunne foranledige forandring og dermed kan man sige, at det vigtigste består i at forholde sig til drømmenes udtalelser snarere end at abonnere på en bestemt tolkningsmodel. Tolkningsmodeller kan dog bidrage til, at man mere præcist og kvalificeret kan forholde sig til drømmene, så ønkser man at forstå, hvad der sker og hvorfor det sker, så må man nødvendigvis også studere tolkningens kunst.

Det er vigtigt at fastholde, at tolkninger er levende. Hvad der ved første øjekast ligner en farlig slange, kan ved nærmere eftersyn vise sig at være et reb, og den truende mand i mørket kan vise sig at være en pæl. Ting er ikke altid, hvad de først ser ud til at være og da slet ikke i drømme. Forvandling er en del af drømmenes væsen og det er i vid udstrækning, hvad de kan hjælpe os med: at blive opmærksomme på kreative processer i vort indre, som kan hjælpe nødvendige forandringer på vej.

Følelser

Et sted, hvor man kan tage fat er i drømmens følelser. Med nogle drømme er dette helt oplagt: Stemningen fra en dramatisk drøm kan hvile over én hele dagen. Følelsen fra drømmen er så at sige ikke til at komme af med. Ergo må man enten kæmpe imod den eller se den an og prøve at acceptere den. Værktøjet er det simple, at man sætter sig stille ned og bevidst forholder sig til følelsen. I første omgang må dette ske netop med følelsen. Mærk. Tag et par dybe afslappede åndedrag og fald lidt ind i dig selv. Vis følelsen opmærksomhed, lad den være der. Giv den al den plads, den behøver – eller hvis det i sig selv er svært: så meget plads du kan. Brug lidt tid på at mærke. Hvis det er en stærk drøm, kan du let bruge 5-10 minutter på denne måde.

Når du så at sige er mæt af at mærke følelsen, kan du gå videre. Nogle gange bliver det kun til at “prøvesmage”, men sådan må det nok være. I hvert fald kan du forsøge dig med at stille spørgsmål til følelsen. Nogle vil nok komme spontant, andre vil ikke give mening. Tag det, du kan bruge og lad ikke resten bekymre dig. Det kan forekomme lidt underligt at snakke med sig selv på den måde, men det er nok en vanesag. De fleste vil imidlertid have stort udbytte af, at spørgsmål og svar udveksles med en anden. Det er kun de færeste, som kan føre en så intens samtale med sig selv, at følelserne og de følelserne svarene udløser for alvor bliver nærværende. Det er meget lettere, når man sidder ansigt til ansigt med en anden. Selvsagt må denne anden være én, som man føler sig tryg ved og som er indforstået med, at man arbejder med drømmene.

Eksempler på spørgsmål:

Hvordan opstod følelsen?
I hvilken situation?
Overfor hvem?
Har jeg følt sådan overfor andre i mit vågne liv?
Bryder jeg mig om følelsen?
Kan jeg acceptere, at jeg har den – rumme den?
Ved jeg, hvordan jeg skal håndtere følelsen?
Tør jeg vise følelsen overfor andre? Eventuelt bestemte andre?

Ord

Et andet sted man kan tage fat er i ord, ordvalg eller ordspil. Drømme er billedlige og vælger ofte billedlige metaforer. Disse metaforer kan være med til at opklare drømmens betydning.

For eksempel drømte en kvinde, at hun gik tur med en hund. Den begyndte at løbe og tog magten fra hende. Den trak hende rundt og rundt om en bygning. Hvordan skal vi nu forstå dette? Med en lille reformulering kan man sige, at hunden løber om hjørner med hende! Da kvinden hørte denne metaforiske udlægning kendte hun straks betydningen, for hun havde netop haft fornemmelsen af at hun løb om hjørner med sig selv.

På denne måde kan ordvalget og de metaforer, som optræder, hjælpe forståelsen på vej.

Erindringer

Drømme kan knytte an til bestemte erindringer. Typisk vil dette ske ved, at drømmen har en dagsrest – drømmen handler delvist om, hvad man lavede dagen op til drømmen. Man kan for eksempel drømme, at man er en tur hos købmanden, ganske som man var det den pågældende dag. Dagsrester kan imidlertid ikke forklare drømme, for ikke alle, der var hos købmanden, drømmer om det om natten. Så her må man gætte på, at turen hos købmanden kan symbolisere et betydningsfuldt tema i éns personlighed.

Ofte dukker der barndomserindringer op. Pludeslig er man tilbage i barndommens gade og der sker så forskellige ting, som har relation til nutiden. Sådanne drømme har ofte et “surrealistisk” præg, da de sjældent viser den konkrete virkelighed fra dengang. Skolen kan i drømmen optræde som en livsfarlig fabrik og så videre. Sådanne ændringer af virkeligheden er psykisk betragten reelle nok og er givetvis mere et udtryk for, hvordan vi oplevede situationen end hvordan, den faktisk var. Det er det velkendte problem med, at vores stemninger påvirker vores opfattelse af virkeligheden: Er man angst og mørkeræd bliver et stump tov let til et giftslange og pælen i det fjerne må bestemt være en undsluppet fange…

Symboler

Drømme er fulde af symboler – faktisk er selve drømmen et symbolsk selvportræt. Et symbol er et billede med en bestemt værdi og i drømme er denne værdi eller betydning ofte meget tydelig. I drømme ved man, at situationen er kritisk, at kvinden er éns udkårne, at skatten er lige om hjørnet, at X er efter én. Vi har med andre ord billeder af ting og personer, deres betydning står os klart og som regel er det også klart, hvad der er at gøre. Symbolets betydning bestemmer så at sige vores rolle i forhold til det pågældende element i drømmen.

En særlig gruppe af symboler kaldes arketypiske. Det er symboler, som ikke er personlige, men som optræder hos alle mennesker. Man kan her tale om en medfødt værdi-matrix, som ligger til grund for hele den menneskelige virkelighed. Eksempler er jeget, skyggen, anima og animus, visdommen. Fælles for disse ting er, at vi intuitivt ved, hvad der tales om. Alle ved, hvad det vil sige at have et jeg. Alle ved, hvad det vil sige at have en skyggeside – eller, hvis vi taler om det ydre liv, en ven eller fjende. Alle ved, hvad modsatkønnethed vil sige og at personer af det modsatte køn har en særlig betydning for os. Og alle ved, at nogle er klogere på livet end andre, at noget er visere at gøre end andet. Arketyperne er med andre ord en række fundamentale kategorier, som vi oplever verden gennem.

Arketype-begrebet er abstrakt i den forstand, at det ikke siger noget om hvem vi konkret opfatter som udfyldende arketypen. Forelsker jeg mig, vil min udkårne klart udfylde anima-arketypen – jeg ser hende som kvinden i mit liv og er ikke i tvivl. Hun har en helt bestemt betydning for mig. Men denne betydning er og bliver subjektiv – hun har denne betydning for mig. Kun de, som måtte dele min forelskelse, vil se hende i samme lys. Når man på denne måde ser andre (og eventuelt indre drømmeskikkelser) i en arketypes lys, er deres rolle klar og man har ligesom fået stillet en opgave af livet, nemlig at leve op til det, man ser. I eksemplet hér må jeg vinde hendes hjerte.

Alle menneskelige grund-situationer afspejles i arketyperne og dermed er der en vis medfødt vejledning til, hvad man gør i sådanne situationer. Det betyder ikke, at dette skal adlydes blindt – for ofte vil det praktiske liv kræve noget andet – men grundlæggende vil en vis lydighed og respekt være nødvendig for at opnå en følelse af at være levende, lystfuld og opfyldt af mening.

Der kan opføres et større katalog over arketypiske symboler, men dette er ikke stedet at gøre dette. Her må jeg henvise til biblioteket, hvor man kan finde mange gode bøger derom.

Temaer

Gennem perioder af éns liv kan særlige temaer gå igen i drømmene. Man kan således have serier af drømme, som alle handler om den samme grundkonflikt. Det mest tydelige eksempel er dem, som hævder, at de drømmer det samme hver nat. Har kan man sige, at det ubevidste hårdnakket forsøger at få personen til at tage et bestemt tema op til overvejelse. Mere almindeligt er det dog, at man i perioder drømmer en række forskellige drømme, men som alle har et gennemgående tema. Det kunne for eksempel være forholdet til det modsatte køn, hvor drømmene forsøger at belyse dette forhold fra mange vinkler ved at introducere en række forskellige kvinder eller mænd på den indre scene. Temaet udspiller sig da ved at en række forskellige roller eller holdninger afprøves overfor en række forskellige figurer. Tager man lektien til sig, vil man lære at forholde sig mere nuanceret til det modsatte køn.

Temaer er altid personlige i den forstand, at hvad der for mig er et problem, er det ikke for dig. At Sofus igen og igen løber ind i den samme type pige og at det igen og igen går galt af de samme grunde, er alene noget som falder tilbage på Sofus: Han slipper sikkert først udenom den tematik, når den konfronteres mere bevidst.

Scener

Modsat temaerne er scener af mere almen art og som regel har de et mytologisk forbillede. Det kan være ødipus-myten, bibelske fortællinger eller lignende. Fælles for denne type drømme er, at det personlige element er enten fraværende eller er kraftigt minimeret: Drømmen fokuserer ikke primært på én selv. Sådanne drømme er ofte særligt intense og har skelsættende karakter. Tilsvarende kan man sige, at de i udstrakt grad bærer arketypiske præg og ofte vil de fascinere drømmeren i lang tid efter.

Når mytologiske scener dukker op i drømme kan det efter alt at dømme tjene to funktioner. Dels kan det handle om en slags indvielse: Man introduceres til et nyt livsafsnit eller tildeles en ny livs-myte, man får noget nyt at leve for. Og dels kan det handle om ny-vundet indsigt, at man har fundet frem til essensen af en grundkonflikt i éns liv. Et tema ophøjes dermed til en scene, idet problemet ikke længere primært ses som personligt, men nu pludselig ses i den samlede menneskeheds perspektiv. At man havde en heks af en mor forstås og tilgives let, hvis et højere perspektiv på tingene viser, at hendes livsomstændigheder vitterligt var utålelige. Selvsagt kræver det en lang og omfattende bearbejdning at nå dertil – man må kunne rumme al sin frustration og sine følelser af svigt, forladthed etc. Men perspektiveres en tematik på denne måde, kan man være sikker på, at verden pludselig ser anderledes ud og at éns kontakt med andre mennesker vil blive mere rig og mangfoldig.

Igen kunne der laves et katalog, men her må jeg henvise til forskellige mytologiske leksika og bøger med psykologiske tolkninger af eventyr, fabler og lignende.

Krop

I nogle drømme er der klart fokus på kroppen. Typisk betyder dette, at en legemsdel fremhæves særligt. Det kan ske på forskellig vis: summen og kildren, smerte, amputation, varme eller kulde, beklædning, tilsværtning og så fremdeles. Når drømmene viser hen til et bestemt kropssted, er det relevant at vie dette kropsted intensiveret opmærksomhed og det kan man i al tænkelig simpelthed gøre ved blot at sætte sig afslappet ned og koncentrere sig om kropsstedet. Dette vil givetvis afføde reaktioner af forskellig art. Det er nemlig sådan, at kroppen opbevarer psykiske indhold – kroppen husker så at sige. Denne kropslige hukommelse er meget dyb og selv helt tidlige ting som fødselen husker kroppen. Sådanne hukommelsesspor aktiveres ved forskellige lejligheder og kan være kilde til angst, depression, ubehag og lignende.

Som supplement eller alternativ til koncentrationsøvelsen kan man benytte styrketræning eller stræk. På den måde vil man på en gang aktivere musklen og det, den gemmer på. Dette giver på sigt en øget bevægelighed både fysisk og psykisk. Derfor er motion generelt et godt supplement til selvudviklingsarbejde og helt sikkert en af de bedste veje til en god og sund selvfølelse.

Mere teknisk kan man prøve at vurdere, om de aktuelle muskler er underspændte eller overspændte. En underspændt muskel vil være blød og slatten, mens en overspændt muskel vil være hård. For underspændte muskler gælder det, at man må “vække dem til live” og det sker lettest ved styrketræning – selv har jeg gode erfaringer med vægttræning i slow-motion, som virkelig “tvinger” muskelfibrene igang. Her må man være opmærksom på, at når en underspændt muskel aktiveres, kan det ofte ledsages af følelser af tomhed, opgivenhed, forladthed og lignende. Opgaven er så at rumme disse følelser i den periode, det måtte tage at bearbejde dem og ikke blot lade dem blive en undskyldning for at droppe træningen. Er følelserne omvendt for svære at håndtere, kan man reducere træningsintensiteten, men som med alt sådant arbejde, er det altid en god idé at have én fortrolig, som kan hjælpe én med de ting, som dukker op. Overspændte muskler skal modsat bringes til at “slippe”, så de igen bliver spændstige. Her er massage eller stræk det mest oplagte og lettest at gå til, men også afspænding eller såkaldt autogen træning kan være relevant.

Kropsterapeuter har lavet forskellige kortlægninger af, hvordan kroppen husker, men her må jeg igen henvise til litteraturen.

Energi

ChakrasystemetI særlige tilfælde kan det være relevant at se drømme i forhold til en model af det menneskelige energisystem. Sådanne modeller omfatter typisk beskrivelser af chakrasystemet og auraen og selvsagt kan en sådan model rumme og forstå fænomener, som kan være vanskelige at forholde sig til udfra andre, mere simple – og for den sags skyld mere jordnære – modeller.

Oplagt er det selvfølgelig, når chakraer eller auraen direkte indgår i drømmen. Er der en sådan direkte henvisning til et chakra eller en sted i auraen, kan man med udbytte vie det opmærksomhed ved ganske simpelt at lukke øjnene og tage kontakt til det pågældende sted, eventuelt hjulpet på vej af drømmens billeder.

På et mere subtilt niveau reflekterer alle drømme energi og med et passende kendskab til drømmenes symbolsprog vil det være muligt at relatere stort set alle drømme til bestemte chakraer eller auriske fænomener. En simpel måde at gøre dette på, er ved at tegne et “auragram” – man starter med et ark med en menneskelig skikkelse på og derefter indtegner man en række vigtige drømme på passende steder. Derved opstår der et portræt af éns “drømmeaura”, som udemærket kan danne basis for meditation. Mere avanceret kan drømme eller auragrammer oversættes til egentlige energiøvelser, hvor man mediterer på forskellige punkter, forbindelser og sammenhænge i chakrasystemet. Dette kræver imidlertid en vis specialviden, som man blandt andet kan finde beskrevet hos Bertelsen. Endelig kan visse clairvoyante direkte se aura og chakraer og på den baggrund anvise øvelser – sådanne mennesker har ofte en intuitiv forståelse af sammenhængen mellem drøm og energi.